Skip navigation.

Human Resources - Release your potential

Hvad er HR?
HR er en forkortelse for Human Resources (på dansk: menneskelige ressourcer).

HR handler om samspillet mellem personer og organisation, for eksempel mellem medarbejdere og virksomhed.

Mennesker er den væsentligste grundsten i enhver organisation - INGEN virksomheder kan klare sig uden de rigtige kompetencer - i form af mennesker med forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer samt commitment, engagement og samarbejdsvilje.

Med dette i baghovedet, er det åbenlyst at netop HR bliver den afgørende faktor om virksomhedens overlevelse på kort og lang sigt.

Hvorfor vælge HR?

Konstruktiv udnyttelse af HR og personalejura vil medføre fremadrettet opgaveløsning i stedet for bagudrettet problem- og konfliktløsning.

HR indeholder nogle indgangsvinkler, metoder og værktøjer, som har vist sig effektive i fastholdelse af medarbejdere og udvikling af deres viden og færdigheder.

HR kan bidrage positivt til samspillet mellem personer og organisation. HR bidrager også til at virksomheden kan få det bedste frem i medarbejdere, så potentialet udfoldes, så medarbejderen yder sin bedste performance, udvikler faglige kompetencer i forlængelse af virksomhedens strategi og grundlæggende trives i hverdagen.

Dette har betydning for virksomhedens drift og indtjening.

Virksomheder er mennesker, der danner et fællesskab samlet om aktiviteter rettet imod et givet marked. Ledelse og ansatte er tilsammen den ressource, som gør virksomheden levedygtig på markedet. Derfor skal disse ressourcer forvaltes så optimalt som muligt.

Vi kan hjælpe med

Personalejura. Formålet med at yde personalejuridisk rådgivning vedrørende arbejdsretlige spørgsmål er, at komme problemstillingerne i forkøbet og undgå omkostningsfulde personalejuridiske sager. Mangelfuld personalejuridisk indsigt og erfaring er altid årsag til problemer vedrørende sager om ansættelse, opsigelse, barsel og sygdom. Denne slags personalesager bliver som regel et dyrt bekendtskab for arbejdsgiveren i den sidste ende.

Rekruttering. Få ansat den rette medarbejder (med de rette kvalifikationer og kompetencer) til rette tid.

Kompetenceudvikling & Talentudvikling. Ofte accepterer arbejdsgivere at have medarbejdere som ikke i tilstrækkelig grad har fulgt med de markedskrav der styrer global samhandel. Du kan som arbejdsgiver have dette for øje og kompetenceudvikle de medarbejdere der er motiveret og som vil bidrage til at videreudvikle den fremtidige version af din virksomhed.

Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb.

Coaching og Ledersparring. Støtte og hjælp til dine medarbejdere og ledere, til hverdagens udfordringer og specifikke problemer.

Outplacement. Sig farvel på en værdig måde, der også er juridisk korrekt.

Hvordan kommer jeg i gang?

Tag en fast beslutning om at gå fra traditionel personale-administration til HR.

Vi har solid erfaring med alle ovenstående punkter indenfor ledelse og personaleadministration samt lignende HR-discipliner.

Kontakt os og hør hvad de forskellige fagord dækker over. Vi vil gerne forklare hvordan din virksomhed kan få et positivt udbytte af at arbejde med HR i virksomheden - på kort og langt sigt.

Se kontaktinformation i menuen til højre